Andelsboligforeningen Willemoesgade 20-24

Referat af bestyrelsesmøde 2. april 2024

Deltagere: Bo, Dennis, Elisa, Christina, Stine (referent)

AGENDA

  1. Opfølgning på vandskade i nr. 20
  2. Nøgler til bagtrappe og kælder
  3. Rydning af loft
  4. Planlægning af arbejdsweekend 25.-26. maj
  5. Individuelle varmemålere
  6. Altanudbedring 24, 4 th
  7. Akut-vinduesvedligeholdelse
  8. Nyt om ejendomsvurdering og valuarvurdering
  9. Generalforsamling

1. Opfølgning på vandskade i nr. 20

Skade i Yokos (4 th) lejlighed er udbedret.

Skader i Esthers (3 th) lejlighed afventer stadig håndværkere fra Gjensidige.

Elisa følger op på den samlede sag hos Gjensidige.

2. Nøgler/cylinder til bagtrappe og kælder

Stine kontakter Certego (foreningens nøglefirma) om mulighed for samme systemnøgle til for- og bagtrappe + kælder/loft. Indhente pris på 12 cylindere med afsæt i hoveddørscylinder.

Dennis har undersøgt mulighed for chip i forbindelse med dørtelefon – dette er ikke muligt.

3. Rydning af loft

Stine, Elisa og Christina laver status på fordeling af loftsrum, nummererer dørene samt laver et overslag over, hvor meget der skal bæres ned. Der bestilles container + mandskab til at bære ned.

4. Planlægning af arbejdsweekend 25.-26. maj

Input til arbejdsliste:

  • Nedlægge loftsrum ml. 20 og 22 for at skabe bedre passage rundt om skorsten
  • Teste brandalarmer på for- og bagtrapper – status til Morten
  • Male kældernedgang ud mod gaden – gerne 2 gange, både lørdag og søndag
  • Beskæring af beplantning (minus krukker og blåregn på facade)
  • Rengøre fliser i gården
  • Rengøre kloakker
  • Feje kælder
  • Vaske grønne træfacader
  • Feje gård
  • Feje loft
  • Ordne cykelskur inkl. rense tag
  • Feje og vaske trappeopgange – fortrappe og bagtrappe
  • Vaske kældervinduer
  • Havemøbler bæres op og gøres klar

Bøde for ikke at deltage mindst 2 gange pr. kalenderår = 500 kr. som trækkes over huslejen.

På arbejdsweekenden oprettes en kontaktliste med mobilnumre + mails.

5. Individuelle varmemålere

Processen er igangsat og inden længe vil foreningen få en henvendelse fra Ista om at VVS’er kommer og sætter målere på radiatorer.

6. Altanudbedring 24, 4 th

Den 16/17 april renoveres altan 24, 4 th. (der etableres fald på bundpladen).

7. Akut vinduesvedligeholdelse

Akutte vindues-reparationer gennemføres forår 2024.

8. Nyt om ejendomsvurdering og valuarvurdering

Bestyrelsen har modtaget et notat fra administrator vedr. de nye ejendomsvurderinger.

Vi har på baggrund heraf bedt administrator om at udarbejde en fremskrivning af hvad det vil betyde for foreningens økonomi, evt. til gennemgang på generalforsamling. Denne fremskrivning afventer stadig.

Der er valuarbesøg fredag d. 5/4.

9. Generalforsamling

Tirsdag den 7/5 kl. 18:30-21:30 er foreslået administrator. Vi afventer endelig bekræftelse af dato.

  • Bestyrelsen foreslår et altanbidrag i størrelsesorden 50 kr. pr. måned for alle altanejere. Bidraget skal bruges til et tilsyn hvert 5. år (jvf. vedtægter) og forsvarlig vedligeholdelse af altanernes bærende konstruktioner. 
  • Bestyrelsen foreslår at det vedtages, at foreningen pålægger altanejere at altanernes bærende konstruktion vedligeholdes af professionelle, som indkaldes af bestyrelsen.
  • Bestyrelsen stiller forslag om at der udleveres nøgler til alle lejligheder til forsvarlig opbevaring for at lette adgang i forbindelse med fremtidige og bygge- og vedligeholdelsesopgaver.

Bestyrelsen indhenter et uforpligtende tilbud på udskiftning af vinduer til vedligeholdelsesfrie vinduer. Udover vinduer skal tilbuddet indeholde separate priser for udskiftning af altandøre, bagtrappedøre, hoveddøre og tagvinduer (Dennis).

Forslag der skal behandles på GF, skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før afholdelse.

Der sættes tid af til et evt. ekstra møde mandag d. 15/4 kl. 18:30 hos Christina.

Hvis vi ikke ses der, er næste møde Generalforsamlingen tirsdag d 7/5 kl. 18:30. Sted følger.

Comments are closed.