Til stede: Elisa, John, Bo (ref.), Sofie
Afbud: Christian, Rasmus T., Rasmus H.
Bestyrelsens mødekalender
Vi holder bestyrelsesmøder den første tirsdag i måneden kl. 19:30:
3/8 hos Sofie
7/9 hos Bo
5/10 hos John
2/11 hos Rasmus T.
7/12 hos Christian
11/1 hos Rasmus H.
1/2 hos Elisa
1/3 hos Sofie
5/4 hos Bo
3/5 hos John
Arbejdsweekender
28. og 29. august 2021
7. og 8. maj 2022
Bestyrelsesmiddag
Sofie laver en Doodle.
Juletræstænding
Bestyrelsen hører Simon og Laila om de er interesserede i at stå for det igen
Fastelavnstøndeslagning i gården
Søndag den 27. februar
Konstituering
Ansvarsområderne blev fordelt således:
- Navneskilte til dørtelefon: Rasmus H
- Koordinering af arbejdsweekender: Rasmus H, Sofie, Elisa
- Salg og fremleje af lejligheder: Bo, Rasmus Toft, Sofie
- Kontakt til håndværkere og vicevært: Elisa, Sofie, John
- Kontakt til Byens Tegnestue: Rasmus Toft
- Besvare beboermails: Bo, Sofie
- Kontakt til administrator: Bo, Rasmus Toft
- Besvarelser af eksterne henvendelser: Christian, Elisa
- Gårdlaugsmedlem: Christian, suppleant Cristina 22 3th
- Website: Bo, Rasmus Toft
- Festudvalg: Sofie (og vi finder én eller flere til)
- Kasserer og ansvarlig for nøgler til opgang: Bo
Døre til bagtrapper
John skriver sedler med opfordring til at holde bagdørene lukket fra kl. 18 og lægger dem i postboksene.
Mulighed for individuel indfrielse af altanlån
Bestyrelsen har modtaget en forespørgsel om muligheden, men på råd fra vores administrator har bestyrelsen valgt ikke at åbne for det.
Internet- og tv-aftale, herunder evt. refusion til 22 st tv
Vores tidligere administrator har fejlopkrævet for internet i en årrække, på trods af at lejligheden aldrig har været en del af den fælles internetordning. Bestyrelsen foreslår beboeren at slå halv skade med foreningen.
På grund af generel utilfredshed med andels.net sætter vi kvaliteten af internetforbindelsen under observation de næste måneder.
Handicapvenlig port
John og Lone er i gang med at undersøge mulighederne med Københavns Kommune – som formentlig vil bidrage med støtte til udgifterne.
Havemøbler i gården
Bestyrelsen ønsker at få lavet nogle klare retningslinjer for hvordan vi bruger gården bedst muligt, herunder at det bliver lettere at gennemskue hvilke faciliteter der er fælles for hele gården eller fælles for ejendommens beboere.
Vi indkalder til ekstraordinær generalforsamling søndag den 29. august, i forlængelse af arbejdsweekenden, hvor vi vil diskutere et oplæg som John udarbejder i samarbejde med vores gårdlaugsrepræsentanter.
Klage over støj i nr. 20
Bestyrelsen tager kontakt til beboerne med henblik på at afklare i hvilken grad yderligere isolering kan hjælpe på de oplevede problemer.