Andelsboligforeningen Willemoesgade 20-24

Bestyrelsesmøde den 7. december 2020

Godkendelse af dagsorden og valg af referent. 

Brandkarm og sokkel

Arbejdet med at udbedre den beskadigede brandkarm og sokkel ind mod naboejendommen fra Willemoesgade 26 er afsluttet.

Juleoppyntning

Der er blevet købt juletræ og pyntet op i gården.

Blinklys i kælderen

Et af lysene I kælderen blinker igen. Det får vi repareret snarest.

Naboejendommens ønsker til gavlisolering

Naboejendommen der støder op til nr. 26 vil gerne have isoleret væggen ind mod deres ejendom da det er en uisoleret murstensvæg som bliver kold om vinteren. Vi har holdt et møde med deres repræsentant og afventer at de kommer med en nærmere beskrivelse af arbejdet. 

Vi har forskellige forbehold overfor arbejdet: 

  • Kan det lade sig gøre at sætte stillads op uden at ødelægge beplantningen nedenfor?
  • Hvordan kommer muren til at se ud efter isoleringen? 
  • Sidder vores altaner for tæt på til at arbejdet kan udføres. 

I sidste ende skal det tages op til nabohøring om projektet må gennemføres.

Varmesituationen (indregulering)

NK Holm har afsluttet deres gennemgang af vores varmesystem. Hvis nogle beboere stadig oplever problemer med varmen må I meget gerne rapportere til bestyrelsen.

Varme- og vandmålere

Angående beslutningsgrundlag for installation af vand og varmemålere. Vi har ikke kunnet få information om mulige besparelse ved at få installeret individuelle vand og varmemålere fra sammenlignelige ejendomme gennem administrator. Vi afventer et tilbud fra NK Holm om hvad det ville koste at få installeret målerne. 

Beslutningen om vi skal have målere eller ej vil blive taget op på generalforsamling.

Altanøkonomien igen-igen

Der mangler afklaring omkring hvorvidt altaner er taget med som forbedring I diverse salgsaftaler siden 2006. Vi forsøger at skaffe de relevante salgsaftaler gennem vores administrator og gennemgår dem for at vurdere problemets omfang.

Istandsætning af vinduer

Vi skal have udbedret vores vinduer da mange af dem er punkteret, hvilket giver et betydeligt varmetab. Vi har fået tilbud fra Niels Herskind om styring af enterprisen. Han vurderer at udbedring af vinduer vil koste ca. 750.000 og foreslår at han tager 13 % som styrende arkitekt. 

Vi skaffer et andet tilbud til sammenligning og forsøger at forhandle prisen.

Gårdlaug

Der har været forsøgt indbrud I storskraldsrummet og håndtaget til den ene dør er beskadiget. Vi henstiller til alle beboere om at være bedre til at holde portene lukket.

Der er blevet beplantet omkring espalier ved skraldeområdet.

Der er blevet diskuteret tilbud på 2 etagers cykelstativer. 

Eventuelt

Det blev diskuteret om det giver mening at isolere gavlvæggen i 22 og derved spare varme. 

Comments are closed.