Andelsboligforeningen Willemoesgade 20-24

Bestyrelsesmøde den 6. januar 2015

Til stede: Henrik, Johnny, Britt og Birgit og Kirsten (ref.)
Udtrådt af bestyrelsen og derfor afbud: Julie og Bo

Dagsorden

1. Dørtelefon
2. Renoveringsprojekt
a. Kælderen
b. Døre
c. Malerarbejde
3. Cykler i gården
4. Nye beboere og fremleje af 22,1 th. 
5. Arbejdsweekend 
6. Sortedamsgruppen 
7. Evt.

1. Dørtelefon

Der er ikke kommet nogle henvendelser ind mhp dørtelefoner i 22, hvorfor bestyrelsen lukker dette punkt jf. referat af 3. december.

2.  Renoveringsprojekt

a. Kælderprojektet starter ganske snart. Kirsten sætter projekt planen op på alle opslagstavler samt mailer denne til alle beboere til orientering. Projektet har opstart den 19. januar, hvorfor kældre samt kælderrum skal være tømt inden søndag den 18. kl. 18.00, hvor der vil være inspektion. Hvis et kælderrum ikke er tømt inden, vil det ske for beboers egen regning.

Vi gør opmærksom på, at containerne ikke vil være isolerede, og dermed kan der opstå kondens-skader, som vil være på eget ansvar. I øvrigt gør bestyrelsen opmærksom på, at al opbevaring i containere sker på eget ansvar.

b. Vi venter fortsat på endeligt tilbud fra tømrer. Niels Herskind har rykket flere gange.

c. Vi har modtaget tilbud på maling af opgangene. Kontrakten vil gå til Nordberg service som er den billigste.

3. Cykler i gården

Cyklerne i gården med pink skilt vil blive afhentet snarest. Britt kontakter Københavns politi.

4. Nye beboere og fremleje af 22,1 th.

Julie 22, 1. tv er fraflyttet foreningen og har solgt sin lejlighed til Lene Munk og Martin Stald. Victor og Anne-Louise, 22 1. tv. har fundet nye fremlejere som hedder  Pauline Bendsen og Rune Brink Hansen. Vi ønsker alle velkomne.

5. Arbejdsweekend

Bestyrelsen er så småt i gang med at forberede arbejdsweekenden som er den 9. og 10. maj – alle bedes sætte kryds kalenderen. Såfremt der er nogle som har overskud til at arrangere noget hygge – eftermiddag eller aften, vil bestyrelsen være meget glad for dette initiativ.
Birgit laver opslag.

6. Sortedamgruppen

Henrik vil fremover repræsentere andelsforeningen i Sortedamgruppen. Henrik kontakter Bo mhp. overdragelse af information mv.

7. Eventuelt

Næste møde: Tirsdag, den 4. februar kl. 18:30 hos Britt

Oplæring af hjemmeside som skulle have taget plads den 6. januar 2015, er foreløbigt udskudt. I den mellemliggende periode vil Bo fortsætte med at opdatere med relevante dokumenter.

Comments are closed.