– Status på VVS projekt
– Nabosag i nr. 20
– Nyt fra gårdlaug
– Faldstammeudluftning fra taget ved 22 5.tv.
– Vinduesprojekt
Status på VVS projekt
Efter ca. 1 døgn uden varme i radiatorerne er alle ventiler og radiatorer fikset.
Projektet har været besværliggjort grundet manglende adgang til flere kælderrum, kombineret med en manglende oversigt over, hvilke kælderrum ventilerne sad i. VVS’erne har nu fået et overblik over, hvilke kælderrum hovedventilerne befinder sig i.
Ift. Hovedventilerne i hovedrørerne kan NK Holm fikse det, så hovedventilen til hovedrørerne i 24 ikke længere lukker for vandet i 22.
Projektet om trykforøgere besluttes at blive gennemført af NK Holm VVS, da de har dannet overblik og derigennem kendskab til systemerne.
Det kan tages op på næste generalforsamling, om der skal indføres en nøgleboks med ekstra nøgler til de forskellige kælderrum så der er sikret adgang til kommende projekter.
For at undgå at radiatorventilerne sætter sig fast foreslår VVS’erne at vi lukker for varmen om sommeren. Dette kan yderligere være et punkt til generalforsamlingen.
Det er lovpligtigt at etablere individuelle målere for varme (radiatorer m.v.). Bestyrelsen får udarbejdet en rentabilitetsberegning for også at sætte individuelle målere på forbrug af varmt vand, således at generalforsamlingen kan tage en kvalificeret beslutning om hvorvidt vi ønsker det.
Naboklage i nr. 20
I en længerevarende sag om klager ift. larm fastslår bestyrelsen, at fremtidige klager om støjgener eller andet imellem disse andelshavere skal gå gennem bestyrelsen.
Bestyrelsen vægter højt, at alle beboerne skal føle sig trygge i ejendommen, Sofie udarbejder et udkast til beskederne til de to andelshavere.
Nyt fra gårdlaug
Restaurant på Classensgade ”Le Lac” vil gerne dele vores affaldsområde, da der ikke er plads til affaldsområde hos dem. Der aftales en prøveperiode på et halvt år, hvorefter det skal tages til afstemning i gårdlauget igen.
Man kan med fordel holde øje om man ligger mærke til mere rod eller besvær i affaldsområdet i denne periode.
Faldstammeudluftning fra taget ved 22 5.tv.
Regler ifm. faldstammeudluftning tages videre til Niels. Hertil overvejes at købe pdf med regler om udluftningskanaler, da disse regler ikke er tilgængelige gratis.
Vinduesprojekt
Jf. vedligeholdelsesplanen og foreningens arkitekt skal vinduerne snart istandsættes eller udskiftes. Bestyrelsen har lige nu to muligheder, hvor det enten er at gå med foreningens arkitekt eller et privat malerfirmaer. Der er indhentet tilbud fra foreningens arkitekt, men bestyrelsen Sofie sørger for at indhente tilbud fra maler, så det kan tages op til afstemning.
Værdiansætning ift. altaner
Der er intet nyt fra vores administrator ift. denne sag.
Blinkende lys i kælder
Sofie følger op på de blinkende lys i kælderen.