Til stede: Johnny Qvist, 20 4tv (JQ), Bo Nissen Knudsen, 22 3th (BNK), Victor Malecki, 22 1th (VM), Stoffer, 20 5. (ST), Johan Schmidt, 20 3tv (JS), Kirsten Nyland, 22 4th (KN)
Afbud: Rune Thykier, 24 4th (RT)
Referent: BNK
1. Opfølgning på punkter fra sidst
- Tillæg til vedtægter omkring vedligeholdelsespligter følger fra KN
- Natlig støj i nr. 20 synes forsvundet
- Mysteriet om dryppende vand i nr. 20 st mangler stadig opklaring
- Renovationens andel af ejendomsskattebetalingen gennemgås til næste møde (BNK)
2. Oversvømmelse
Vi skal tjekke op med Morten Dahl ift. koordineringen af affugtningen. Det ser ikke ud som om DIS A/S har lavet det store mht. rengøring – og slet ikke desinficering – i kældrene. Det SKAL i hvert fald afklares før arbejdsweekenden! BNK tjekker op.
Der er vandskade efter syndfloden – via taget – i 22 4tv og oven for køkkenet i 24 4th. Vi skal have fat i Niels Herskind for at følge op på tagprojektet ift. samlingerne i hjørnerne. KN og JQ tager billeder og sender til ST som kontakter Herskind.
1-års gennemgangen af tagprojektet er i december en gang, og vi skal huske at opfordre folk til at inspicere deres loftsrum for utætheder o.lign.
3. Hvidevarer i kældrene
Ifm. oversvømmelsen har det vist sig at der findes en del vaskemaskiner og andre hvidevarer i kælderen. KN laver et opslag hvor vi beder alle beboere give bestyrelsen besked om hvilke installationer og evt. afløb de har i deres kældre. JS undersøger hvilke regler der gælder for den slags installationer.
4. Nødprocedurer ved oversvømmelser og andre ulykker
Vi gør os tanker over problemet til næste gang, ikke mindst mht. kontaktpersoner i bestyrelse og/eller vicevært.
5. Arbejdsweekend
Opgaver:
- Gennemgang af fællesting i kældrene ift. oversvømmelse
- Tømning af Munkebos kælderrum
- Stikkontakt i kælderen under nr. 22
- Gennemgang af planter og blomsterbed
- Gennemgang og oppudsning af sokkel i gården
- Inspicere gummilister omkring gadedøre
- Istandsætte vindueskarme i bagtrappen nr. 20
- Gøre klar til fest
- Evt. pudsning af vinduer
Indkøb til arbejdsweekend:
- Pudsegrej til vinduer
- Pudsmørtel til sokkel
- Dragter og masker til rengøring og tømning af kælder
- Rodalon til kælder
- Slibepapir
JS laver skriv om at give besked om deres kælderrum: Låsene vil blive klippet hvis der ikke kommer besked tilbage om hvorvidt de er tømt ifm. oversvømmelsen. Skrivet skal også omhandle lofterne.
VM laver fornyet opslag med påmindelse om arbejdsweekenden, og KN sender mail.
Tovholdere:
27/8: ST, RT(?), KN (aftenfest)
28/8: VM, BNK
6. Altanejerlav
Der er indkaldt til stiftende generalforsamling 25. august. Her skal først og fremmest økonomien ift. andelsboligforeningen afklares.
7. Energimærkning
VM indsamler ekstra tilbud; EnergiFocus har givet et lidt kryptisk tilbud som måske er på 3-4.000 kr., måske ikke.
8. Diverse
- ST beder Buur om at kigge på varmeanlægget og få det programmeret. Der må også meget gerne laves en manual og standard-retningslinjer for hvornår fyret i det hele tager skal være slukket og tændt.
- ST får også Buur til at kigge på om isoleringen omkring rørene i fyrkælderen har taget skade.
- VM hører med gårdlauget omkring den vildtvoksende vinranke ved skraldestanderne.
- VM tjekker også op omkring de 10.000 kr. fra gårdlauget til vores gårdafsnit.
Næste møde: tirsdag den 6. september kl. 20 hos VM.