Andelsboligforeningen Willemoesgade 20-24

Bestyrelsesmøde d. 14. marts 2011

 

Til stede: Johnny Qvist (JQ), Bo Nissen Knudsen (BNK), Stoffer (ST), Victor Malecki (VM)
Afbud: Dorthe Kristoffersen (DK)

Referent: BNK

1. Opfølgning på sager fra sidst

  • Energimærkning
    VM har bestilt energieftersyn hos EnergiFocus, og de kommer inden for de næste par uger. Prisen ser fornuftig ud.
  • Radiatorer, termostater og lignende vedligeholdelse
    JQ har drøftet sagen med Bonnie ift. ABF’s standardvedtægter. De ser ikke rigtigt ud til at være anvendelige, så vi skal i givet fald selv formulere et forslag til generalforsamlingen – angående hvornår foreningen har ansvaret, og hvornår beboerne har. VM ser i første omgang om han kan finde egnede retningslinjer hos andre andelsboligforeninger, og ellers formulerer vi dem selv.
  • Pris på ny vandbeholder og ‘intelligent’ pumpe
    ST har indhentet et tilbud via Buur VVS; det lyder på ca. 25.000 kr. i alt, og angiveligt skulle den udgift kunne tjene sig selv hjem over en ikke for lang årrække via en moderne ‘intelligent’ pumpe. Ekspansionsbeholderen og sikkerhedsventilerne skal udskiftes under alle omstændigheder, men ST spørger i første omgang Buur til en tilstandsvurdering af den store varmtvandsbeholder.
  • Opfølgning på tagrenovering
    Efter vores bedste vurdering skyldes skaden på nedløbsrøret ikke tagrenoveringen, og vi bestiller derfor en udbedring via vores vicevært. ST tager kontakt.
    Mht. om vinduerne på loftet rent faktisk er blevet tætte, bliver det inspiceret grundigt ved 1-års-gennemgangen.
  • Udslamning i kælderen
    Vi har aftalt med vicevært Morten at opgaven overgår til ham, og kontrakten er opdateret. Se i øvrigt nedenfor.
  • Arbejdsweekend 14.-15. maj
    VM sætter opslag op. Arbejdsopgaver inkluderer indtil videre: vinduespudsning i opgangene, rydning af lofter (og bestilling af container), hovedrengøring af trapperne, eftergang i viceværtrum og værksted, oprydning bag cykelstativerne, klargøring af havemøblerne.
    ST og BNK er tovholdere 14/5, og VM og JQ er tovholdere søndag den 15/5.

2. Vandskade i nr. 24

Bestyrelsen er i dialog med de involverede parter og betragter det som en forsikringssag.

3. Altansagen

Vi har modtaget en duplik fra vores modpart som stort set anfægter alle vores klagepunkter. Efter at have indhentet sagkyndig vurdering fra Povl Beenfeldt har Bonnie og BNK udfærdiget et svar i form af et processkrift som er sendt til voldgiftsnævnet. Sagen vil dog først komme for nævnet i slutningen af september(!).

4. Fornyet viceværtaftale

Udslamning af varmebeholderen i kælderen er nu blevet tilføjet til viceværtaftalen efter en nærmere afklaring af arbejdsopgaverne ifm. anlægget.

For at kunne opretholde standarden for rengøring af hovedtrapperne skal vi have en tidsplan for håndværkerarbejdet i nr. 24. JQ tager kontakt og får det afklaret.

Nogen har i øvrigt brækket sig på hovedtrappen i nr. 20 2. sal uden at tørre op efter sig. Forståeligt nok mener Morten Dahl ikke at det er hans opgave at tage sig af den slags, og vi forventer at det ikke gentager sig!

5. Eventuelt

  • Vores tidligere vicevært, Sven, er afgået ved døden efter længere tids sygdom.
  • Vi går indtil videre efter at holde generalforsamling 31. maj. JQ tager kontakt til Bonnie.

Næste møde: mandag den 12. april kl. 19.30 hos BNK.

Comments are closed.