Andelsboligforeningen Willemoesgade 20-24

Bestyrelsesmøde 7. oktober

Til stede: Jesper, Bo (ref.), Christian, Simon, Kirsten

Afbud: Ieuan, Andrea

Vandtryk og VVS-oplæring

Der er fortsat problemer med vandtrykket på særligt de øvre etager. Hvis det viser sig nødvendigt, burde der ikke være problemer med at installere en trykforøger, eftersom vi har fået nye rør for under 15 år siden. Vi indhenter tilbud på hhv. en gennemgang af systemerne i kælderen og på en trykforøger, og Kirsten spørger Jagtvejens VVS til et tilbud, og Simon spørger NK Holm.

Vores nye VVS-firma, NK Holm, skal introduceres til vores installationer, men der er ikke kommet en aftale i stand endnu. Kirsten følger op med Jagtvejens VVS og sørger for at det kommer til at ske.

Vandskade i 22 2th

Der er opstået en bizar vandskade pga. et hulrum bag håndvasken i badeværelset. Husets forsikring viser sig at dække, omend med en selvrisiko på 7.500 kr. Eftersom husets forsikring dækker, mener bestyrelsen at huset også må dække det beløb som hører under selvrisikoen.

Opfølgning på arbejdsweekend

Trods let uordentlighed i forberedelserne lykkedes det at få gennemført arbejdsweekenden under nogenlunde ordnede forhold, og opgaverne blev løst.

Til næste gang: Der skal købes mørtel og maling til sokkelarbejde og vogngrønt til facademaling (i mindre spande end hidtil, da det bliver for gammelt hvis vi køber så store spande som hidtil). 

Bemærk at det er beboernes eget ansvar at male altandøre. Der er gode forsyninger med vogngrønt i kælderen.

Simon og Jesper tjekker op på om børnekøkkenet og tøjposerne som blev varslet fjernet ved arbejdsweekenden, nu også er væk.

Tørretumbler i kælderen

Simon tjekker op på om regningen er blevet betalt.

Administrator-tilbud

Vi har fået et enkelt tilbud, og priserne ser relativt fornuftige ud. Simon og Bo arbejder videre på sagen.

Salg af 24 4th

Beboerne har tænkt sig at bytte lejlighed, og bytte kommer før intern flytning iflg. vores vedtægter.

Gårdlaug

Christian har været til sit første møde:

–                    Økonomien ser fornuftig ud, men vi skal være opmærksomme på at der kommer el-arbejde, da der skal etableres lys i affaldsområdet samt ved cykelskur.

–          Gårdlauget overvejer indhenter et tilbud på en gennemgang af den store gård af en landskabsarkitekt eller anlægsgartner. I den forbindelse skal gårdlauget være opmærksom på hvad man overhovedet må lave om ift. Grønne Gårde.

–          Gyngerne ved det store kastanjetræ er uforsvarlige (og ulovlige) og må fjernes.

–          Der er oprettet en byttereol i storskraldsrummet.

–          Der arbejdes fortsat på mere cykelparkering.

Flimrende lys i kælderen

Beboerne i 22 1th bedes give besked når der er adgang til deres kælderrum, så den blinkende pære kan skiftes.

Døre på loftet

Til næste arbejdsweekend bør vi overveje at tage alle dørene ned og overlade det til beboerne at sætte de døre i deres kælderrum, som ønskes i reserve.

Rod på bagtrapperne

Bestyrelsen indskærper – igen – at bagtrapperne skal holdes fri af brandhensyn. Det som måtte befinde sig på bagtrapperne pr. 1. november, vil blive smidt ud. Simon sætter opslag i opgangene.

Barnevogne

Bestyrelsen opfordrer til at barnevogne som ikke er i aktiv brug, placeres i kælderrummene frem for i trappeopgangene. Der sættes afmærkninger på alle barnevogne, og er afmærkningerne ikke fjernet senest 1. december, vil barnevognene blive klappet sammen og sat i viceværtskælderen 

Comments are closed.