Til stede: KN, BO, JSa, BNK (ref.)
Afbud: JSe, JQ
Dørtelefoner
Det er kun i nr. 22 dørtelefonerne mangler at komme i orden, dels pga. manglende adgang til en lejlighed, dels fordi dørtelefonerne ved bagtrapperne mangler at blive installeret. JSa kører videre med at få det sidste på plads.
Godkendelse af regninger fra administrator
BNK skriver til administrator og får afklaret hvem der får besked om godkendelse af regninger.
Udbedring af altan 24 4th
Projektet er sat i gang, og i fald den valgte løsning, som anbefales af Herskind, ikke kommer til at koste det beløb vi har afsat til projektet, beholder vi det afsatte beløb i reserve til evt. senere udbedringer.
Velkomst til nye beboere – om skrald!
Gårdlauget har udarbejdet en folder om skraldesortering som er målrettet beboerne i vores gård. BNK skriver til administrator og hører hvem der formidler folderen til nye beboere.
Skraldemiljø og cykelstativer i gården
Gårdlauget har indhentet tilbud om en større reorganisering af skraldeområdet som bl.a. indebærer at der skal rykkes rundt på skure og cykelstativer. Det er en meget stor udskrivning, men en bunden opgave som er vedtaget på gårdlaugets generalforsamling.
Bl.a. har tidligere beslutninger medført at 10-12 cykelpladser i gården ud for nr. 20 er fjernet, men de vil blive retableret andetsteds i gården.
Opgradering af php-version
BNK har opgraderet websitet til nyeste php-version efter notifikation fra udbyderen. Det burde ikke betyde noget for siden, men hvis man ser mærkværdige fejl, må de gerne fejlmeldes.
Databehandleraftale
JSe har talt med administrator om databehandleraftale og sørger for at de sidste detaljer kommer på plads.
Trappen i nr. 24
JSe følger op på at skaderne som er opstået under renoveringen, bliver udbedret.
Rampen i gården
JQ rykker håndværkeren som rampen er bestilt hos.
Opfølgning fra sidst
- JQ følger op på om regningen fra skadesselskabet efter branden i 22 st tv er endt det rette sted.
- Jagtvejens VVS har været forbi og sikre varme i alle radiatorer, og ICJ sørger for at få fordelt regningen til de enkelte beboere.
- JSa har afklaret hvilken model lyskæder vi bruger til træerne, og sørger for at få dem skaffet. KN råder muligvis over en kæde som kan bruges.
- Gelænderet i nr. 22 er fikset.
- Der må stadig ikke stå ting i kælderen uden for beboernes kælderrum – og heller ikke på bagtrapperne, da de fungerer som brandveje. Er det ikke nok med venlige henstillinger, må bestyrelsen overveje hvordan problemet ellers kan løses.