Andelsboligforeningen Willemoesgade 20-24

Referat fra bestyrelsesmøde d. 6. juni 2017

Til stede: Ieuan, Jonas, Jesper, Britt, Birgit, Kirsten og Johnny

Afbud: Jakob og (Martin – for rapportering på dørtelefon projektet)

 

Konstituering af bestyrelsen:

Bestyrelsesmedlem Johnny Qvist

Bestyrelsesmedlem Kirsten Nyland

Bestyrelsesmedlem Jonas Seidenfaden

Bestyrelsesmedlem Birgit Olesen

Suppleant Ieuan Cohn Jones

Suppleant Jakob Dalsgaard

Suppleant Jesper Salling

 

Arbejdsopgaver fordelt og kontaktark for bestyrelsen blev opdateret (Se opslag og hjemmeside)

Dejligt med nye kræfter i bestyrelsen og stor tak til Martin og Henrik for godt arbejde i de forgange år.

 

Bestyrelsesmøder og arbejdsweekender frem til næste generalforsamling:

Hvis ikke andet fremgår, så finder møder sted tirsdage, kl. 18:30

08.08.2017 hos Kirsten

05.09.2017 hos Ieuan

Arbejdsweekend 09.09. og 10.09.2017

03.10.2017 hos Jonas

07.11.2017 hos Jesper

05.12.2017 hos Britt

09.01.2018 hos Birgit

Bestyrelsesmiddag, lørdag 27.01.2017

06.02.2018 hos Jakob

06.03.2018 hos Birgit

03.04.2018 hos Jonas

01.05.2018 hos Ieuan

Arbejdsweekend, 05.05. og 06.05.2018

Generalforsamling, tirsdag, den 29. maj 2018

 

Dørtelefoner:

Dette punkt afventer Martins opdatering.

Ieuan taler med Martin om at finde en løsning på det snarest.

 

Internet – Andelsnet:

 Vi er via vores administrator blevet informeret om at prisen for internet stiger fra kr.50 om måneden til 100 kr., dog mod at hastigheden øges fra 50/50 til 100/100. Forholdsmæssig stor stigning og dette med et varsel på 1 dag, som vi umiddelbart ikke kan acceptere. Jonas vil kontakte Andelsnet og undersøge om ikke noget sådan bør varsles og om vi kan gøre noget. Hvis ikke, vil bestyrelsen overveje alternative løsninger.

 

AirBnB – Vedtægtsændring:

Godkendt på generalforsamling, men da vi ikke var tilstrækkeligt mødt op, skal vi stemme om det igen. Bestyrelsen vil foretage denne afstemning skriftligt, med runddeling til samtlige andelshavere.

Kirsten skriver til Sacha, vores administrator, for udfærdigelse af korrekt afstemningsskrivelse.

Vi håber på afstemning inden sommerferien.

 

Gennemgang af altaner:

På generalforsamlingen blev altanejerne orienteret om, at omkostningen for 5 års gennemgangen fordeles ligeligt mellem altanejerne. Opkrævning vil ske over huslejen en af de næste gange. Kirsten vil sende gennemsynsrapporten rundt til alle altanejere, så alle kan se hvorvidt der skal gøres noget på én af altanerne. Med hensyn til pletmaling af altanerne vil Kirsten diskutere med Niels hvorvidt vi kan/bør få et tilbud på fælles maling. Kirsten giver besked til administrator omkring faktisk opkrævning til respektive.

Der er to altaner som endnu mangler gennemsyn (Kirsten og Gustav). Dette vil ske snarest og omkostningen afholdes separat. Kirsten sætter også dette i gang.

 

Vedligeholdelsesplan:

Eksisterende plan gennemgået. Generelt set er vi rigtigt godt med på planen og en ejendom i fin stand. Ifølge Niels Herskind forventes vores vinduer at holde cirka 5 år endnu. Skift af vinduer vil alt efter løsning vurderes at koste cirka 3,5 mio. excl. moms (lavenergi og vedligeholdelsesfri model).

For indeværende budgetår forventes vores kreditforeningslån at blive afdraget med kr. 323.000, samt et driftsoverskud på kr. 209.000. Vil vi kunne holde samme niveau de næste 5 år, vil vi have afviklet min. 1,6 mio. og opsparet kr. 1 mio., i alt 2,6 mio. Hvis vi samtidigt omlægger vores lån til nye 30 årige lån (forøgelse med cirka 7-8 år) – og der samtidigt må forventes en reduktion i varmeudgiften, så er vores bedste bud, at dette vil kunne dække denne investering, uden nævneværdig husleje stigning. Dette er selvfølgelig vores bedste bud og der må huskes på den usikkerhed der altid er ved forudsigelser om fremtiden. Eksempelvis vil renteniveauet og vilkår for låneoptagelse være væsentlige parametre for vores endelige omkostning.

Derudover skal vi forholde os til taget, som burde holde mindst 10 år endnu. Bestyrelsen drøftede om, at når taget skal skiftes, at der så bliver tænkt smarte løsninger (sol, vind etc. energi) ind i dette projekt.

Birgit undersøger med ABF eller andre for inspiration og råd, herunder muligheder for søgning af eventuelle energitilskud. Endvidere undersøges muligheden for en egentlig energigennemgang af hele huset.

 

Arbejdsweekend 9. og 10. september – kl. 10 til kl. 15

Inden arbejdsweekenden vil vi bede alle sætte lås og navn på eventuelle loftrum, som er i brug, så der er mulighed for at få tømt eventuelle ”forladte” rum.

Birgit/Britt laver opslag til opgange.

 

HUSK Arbejdsweekend, den 9. og 10. september 2017

Comments are closed.