Andelsboligforeningen Willemoesgade 20-24

Bestyrelsesmøde d. 1. november 2011

 

Til stede: Johnny Qvist, 20 4tv (JQ), Victor Malecki, 22 1th (VM), Stoffer, 20 5. (ST), Bo Nissen Knudsen, 22 3th (BNK), Johan Schmidt, 20 3tv (JS), Kirsten Nyland, 22 4th (KN)
Afbud: Rune Thykier, 24 4th (RT)
Referent: BNK

1. Opfølgning på punkter fra sidst

  • Mysteriet om dryppende vand i nr. 20, st.: Der er tilsyneladende ingen dryp længere.
  • KN arbejder på et oplæg om hvordan vi får fordelt de løbende vedligeholdelsesudgifter bedst muligt mellem foreningen og de enkelte beboere. Vi følger op til mødet 10. januar kl. 17 hos VM.
  • Oversvømmelsen i kælderen: ST og JS aftaler et møde med Morten hvor vi får etableret en samlet status over hvad der er lavet, hvad der evt. mangler, og hvorvidt økonomien er afklaret. I samme omgang drøftes status på lys på trapperne m.v.
  • Oversvømmelsen i 22 4th: KN får afklaret med Tryg om de kan give et bud på hvad der skal til for at skaden ikke sker endnu en gang. Tilsvarende med 22 4tv hvor konstruktionen er den samme – som tidligere er godkendt af netop Tryg.
  • Regning for snerydning i gården: Mødet i gårdlauget gik i fisk, og sagen mangler stadig afklaring. Blandt andet hvornår det er gårdlauget der rydder sne, og hvornår det er vores egen vicevært. VM følger op.
  • Oprydningen efter kælderrydning ifm. oversvømmelsen er også blevet dyr for gårdlauget og skal også afklares i samme omgang. Ligeledes lys i gården.
  • Lås på porten mellem 20 og 22: JQ henter låsen i morgen, og den kommer til at kunne åbnes med samme nøgle som de fleste andre porte til gården.

2. Ingen varme i 22 4tv

Radiatorerne i 22 4tv virker ikke, men tilsyneladende i både 3tv og på 5. sal. KN diskuterer sagen med beboeren. Hvis ikke det lykkes at få dem til at virke, tager vi fat i viceværten og ser om det kan løses ad den vej.

3. Altansagen

De samlede omkostninger på den tabte voldgiftssag er indtil videre uafklarede. Før altanejerne skal tage beslutning om evt. udbedring – af de mangler som voldgiftsnævnet altså slet ikke anerkender – skal sagsomkostningerne gøres op. Ikke mindst fordi vi så kan afslutte udeståenderne med de beboere som er fraflyttet, men som stadig har fået holdt penge tilbage. BNK aftaler en samlet opgørelse med Bonnie, og altanejerne kan forvente at få en opkrævning så snart beløbet er opgjort, og det vil sandsynligvis blive omkring nytår.

Den anerkendte mangel ved altanen 24 4th skal dog snarest udbedres for de penge som vi blev tilkendt ifm. sagen mod entreprenøren.

Ønsker beboere at få etableret nye altaner i fremtiden, er det dem selv der har ansvaret for at indhente tilbud på baggrund af de eksisterende altaners udformning og i øvrigt afholde udgifterne. De originale tegninger kan rekvireres hos bestyrelsen.

4. Energimærkning

Det ser ud til at komme til at koste over 10.000 kr., og at det bliver en udgift som vender tilbage omkring hvert 5. år. VM er dog i gang med at indhente endnu et tilbud.

Samtidig har vi fået en rapport med energieftersyn fra 2100.nu, og ST og VM gennemlæser den til drøftelse ved næste møde.

5. Tilbud på kældernedgange

VM afventer et bestilt alternativt tilbud.

6. Tilbud på oversvømmelsessikring

Det koster 15.000 kr. bare at oversvømmelsessikre toilettet – og ca. 16.000 for at etablere højtvandslukker ved de to kælderriste. ST og JS diskuterer dette med Tryg.

7. Bestyrelsens julefrokost

VM indhenter et tilbud til den 14. januar.

8. Udvidelse af 22 4th med rum på 5. sal

KN fremlagde forslag og forlod dernæst mødet som inhabil.

Resten af bestyrelsen mener ikke at vi kan give tilladelse til at der lukkes af for adgang til loftet fra bagtrappen i nr. 22. Derfor bedes beboerne i 22 4th senest om 14 dage forelægge bestyrelsen tegninger som opretholder adgangen, før vi kan give grønt lyst til at gå videre og indhente byggetilladelse hos kommunen.

Næste møde: tirsdag den 6. december kl. 20 hos JS

Comments are closed.