Andelsboligforeningen Willemoesgade 20-24

Referat af Bestyrelsesmøde 4. oktober 2016

Til stede: Kirsten, Britt, Martin, Birgit, Jakob og Johnny

Fraværende: Henrik

Afholdt hos Johnny

Varme og vand:

Vi har oplevet gener i forbindelse med ombygninger i lejligheder, i forhold til manglende varme. Bestyrelsen insisterer derfor på, at lukning af vand og varme altid sker i samarbejde med Jagtvejens VVS. Omkostningen herfor skal afholdes af den enkelte andelshaver.

Vinduespudsning:

Bestyrelsen har bestilt pudsning af vores vinduer på vores hoved- og køkkentrapper.

Træ i gården ved nr. 20:

Vi forsøger endnu engang med en ny aftale omkring udskiftning af træ som er gået ud. Vi håber det sker snart.

Regnskab:

Kvartalsrapport pr. 31.08.2016 modtaget med følgende kommentarer:

Væsentlige afvigelser

Foreningen har brugt kr. 167.753 på udskiftning af sandfangsbrønde.
Udgiften er bogført under vedligeholdelse, genopretning og renovering.

Vedligeholdelse, mindre løbende

Foreningen har vedtaget et vedligeholdelsesbudget på kr. 100.000.

Foreningen har pr. 31.08.2016 brugt kr. 100.317.

Vedligeholdelse, genopretning

Foreningen har vedtaget et vedligeholdelsesbudget på kr. 0.

Foreningen har pr. 31.08.2016 brugt kr. 167.753.

Likviditet

Saldo på foreningens driftskonto i Nordea er pr. 31.08.2016 kr. 285.118.

De kr. 167.753 til brønde/kloaker er planlagt og godkendt på sidste generalforsamling. De er taget ud af det lånebeløb som blev optaget i sidste regnskabsår, hvor af vi altså fortsat har kr. 285.118 tilbage.

Omlægning af lån:

Det er besluttet at omlægge 2 af vores lån, på henholdsvis cirka 10,5 mio. og knapt 900.000 pr. 01.01.2017.

Omlægningerne er en ren nedkonvertering uden ændring i løbetid. Den samlede besparelse det første år er 59.369 kr. (3.583 kr. + 55.786 kr.) og 1.608.377 kr. (61.446 kr. + 1.546.931 kr.) i lånenes løbetid. De nye lån er fortsat fastrente lån og vil blive et 2% og 1,5% lån.

Forsikringsselskab:

Efter varslet prisstigning fra vores forsikringsselskab er vi skiftet fra Tryg til Alm. Brand.

Dækningen er bedre og præmien falder til kr. 39.349 fra kr. 89.612.

Næste møde:         Tirsdag, den 1. november kl. 18:30 hos Jakob.

Comments are closed.