Bestyrelsesmøde 5. august 2019
Til stede: Kirsten, Bo, Ieuan, Jesper
Afbud: Christian, Simon, Andrea
Indmeldelse i ABF
Bestyrelsen skrev under på indmeldelsesblanketten, og Kirsten sørger for at scanne og sende.
Status på salg af 24 2tv (Mona)
Overtagelse er planlagt til 15. oktober. De interesserede købere kommer på besøg 2. september 18:30 (hos Kirsten), og vi orienterer om arbejdsweekender, bestyrelsens rolle, husordenen, at vi ikke tillader forældrekøb, slår hårdt ned på penge under bordet osv.
I anledning af at lejligheden skal totalrenoveres, tillader vi at mangler konstateret ved el- og VVS-tjek ikke udbedres før salg, men at manglerne modregnes i salgssummen som fradrag. Vi skal dog tjekke op på at arbejdet laves autoriseret.
Status på salget af & svampe- og rådskaden i 22 4tv
De resterende (og nu heldigvis mindre) mellemværender håndteres som følger:
– Rådskaden til 5.375 kr.: skal Benny betale, og den fratrækkes salgssummen ved afregningen
– Vandskade ved vinduet til 4.860 kr.: mener vi også at Benny skal betale, men den er et mellemværende med foreningen
– Regningen fra Herskind for svampenotater på 4.250 kr.: sendes til Jon og Sofie, og så må de selv afgøre om de vil forsøge at få det godskrevet af Benny
“Status på aftale med Jagtvejens VVS
Jesper kontakter Jagtvejens VVS om dato for et statusmøde, f.eks. 19. august. Som forberedelse til mødet tjekker Ieuan, Jesper og Christian op på deres seneste samarbejder, og Bo kontakter Jon og Sofie.
Efter mødet ser bestyrelsen på en evt. revision af retningslinjerne for hvornår det er obligatorisk at bruge foreningens faste VVS-firma.”
Ny administrator
Simon og Bo indhenter tilbud til næste gang.
Omlægning af lån
Vi afventer Sørens gennemlæsning af de endelige papirer og regner med at skrive under efterfølgende.
Tilbud fra vinduespudser
Jesper undersøger tilbuddet fra SpejlBlank på pudsning af opgangsruder nærmere.
Næste møde: 2. september 18:30 hos Kirsten (NB! Flyttet, da Ieuan ikke er hjemme 2. september)